Bilist pløjede træer ned

Serritslev 1. februar 2003 07:00

En bilist havnede torsdag morgen ved syv-tiden i haven hos tidligere gårdejer Svend Vangsted, Holtevej 1 ved Serritslev. Men bilisten kørte fra stedet. Bilisten knækkede og beskadigede en halv snes to-tre meter høje træer. Svend Vangsted hørte braget, men da han kom ud, var bilen allerede væk. Sporene viser, at bilisten er kommet fra Holtevej og skulle ud på Hjørringvej, men at han har mistet herredømmet over bilen i det sneglatte føre. Der var omkring 30 meter bremsespor. Svend Vangsted håber at høre fra bilisten, der har været på besøg i hans have. Han mener, at der er sket en del skade på bilen. Blandt andet er navkapsler efterladt i haven.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...