Odense

Bilist sigtet for at slå knallertkører

ODENSE:En åbenbart rasende bilist fra Odense nøjedes ikke med at bruge ord, da han diskuterede opførsel i trafikken med en knallertkører. Han løftede visiret på modpartens styrthjelm og slog ham angiveligt 10 gange i ansigtet, og den offentlige afstraffelse blev fulgt op med et knæ i brystkassen, oplyser politiet. Ovenikøbet kørte han også med vilje ind i knallertkøreren, lyder det. En anklager vurderede fredag, at der ikke var grundlag for at kræve manden varetægtsfængslet./ritzau/