EMNER

Bilist snuppet uden kørekort

} AFSLØRET: En 43-årig mand fra Brønderslev blev i går genkendt som fører af en bil, til trods for, at han ikke har noget kørekort. Manden er særdeles godt kendt af politiet, og det var da også en betjent fra stationen i Brønderslev, der opdagede ham. Den 43-årig forsøgte at stikke af. Han sprang ud af bilen og forsvandt ind i en opgang, men betjenten fulgte efter. Manden hævdede, at han ikke havde ført bilen. Da han nægtede at opgive navn og adresse, blev han anholdt. Der venter ham nu en bøde på 5000 kroner. 13-årig dreng blev forbrændt HOLLENSTED: En 13-årig drengs leg med lighter-gas udviklede sig tirsdag aften til en storbrand, hvor drengen selv kom til skade. På en ejendom på Bjergbakvej i Hollensted kom drengen til at antænde noget halm, og det udviklede sig til en kraftig brand. En lade samt et stuehus på ejendommen nedbrændte delvist. Drengen kom til skade ved branden - han blev på skadestuen behandlet for forbrændingerne på begge sine hænder samt på højre side af halsen. } VOV: En lille foxterrier-lignende hund blev tirsdag samlet op på Korsholtvej i Jerslev. Hunden er en han med sort hoved og sort/hvide aftegninger på kroppen. Den var meget mager og forkommen. Politiet i Brønderslev hører gerne fra hundens ejer.