Bilist stak af fra påkørsel
En 15-årig dreng påkørt af bil i lyskryds, men slap heldigt
Opdateret kl. 13:11
THISTED: Torsdag sidst på eftermiddagen blev en 15-årig dreng på cykel påkørt af en bil, men bilisten valgt at køre sin vej, selv om den 15-årige blev smidt op over kølerhjelmen.
Sammenstødet skete i ”Hvasskrydset”, som er krydset mellem Østerbakken, Ringvej og Sennelsvej klokken 17.50 og den 15-årige var på vej på cykel mod syd af Østerbakken og blev ramt af bilen, som kom fra højre side fra Ringvej.
Den 15-årige slap heldigt fra påkørslen med knubs, skrammer og en ødelagt cykel, men kan ikke huske meget om bilen ud over, at den var en ældre model og mørkeblå.
Derfor vil Thisted Politi gerne høre fra enten vidner til sammenstødet eller andre, som kan have oplysninger om bilistens identitet og det kan ske via telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.