Nørresundby

Bilist stak af fra uheld

29-årig mand blev dog anholdt til fods kort efter

Arkivfoto

Arkivfoto

NØRRESUNDBY:En 29-årig mand nåede ikke langt, da han forsøgte at stikke efter et uheld på Thistedvej tæt på Nørresundby.

Uheldet skete kort før kl. 15, da den 29-årige bilist ville overhale en anden bil, men bilen kom i slyng og ramte den forankørende bil samt flere skilte, og bilen var også en tur ude i græsrabatten. Det fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Manden havde tilsyneladende ikke lyst til at tale mere om den sag, så han kørte fra stedet, men han nåede ikke langt.

- Vi fandt hans bil ved Hvorup Kirke, og manden blev anholdt til fods tæt på kirken, fortæller Bruno Brix.

Det er uklart, hvorfor manden stak af fra uheldsstedet, men det kan muligvis skyldes, at han ikke har noget kørekort.

Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.