Bilist stak af fra ulykkessted

21-årig blev fastklemt i sin bil

Foto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG:Kl. 00.30 natten til mandag skete et færdselsuheld i krydset Smedegårdsvej og Tranholmvej.

- En mand kom kørende ad Smedegårdsvej og overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han kørte ud på Tranholmvej. Her kørte personen ind i en 21-årig mandlig bilist, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Den 21-årige mand bliver fastklemt i sin bil.

- Vi fik beredskabet til at komme og hjælpe med at få ham ud. Han kom på skadestuen og er kun kommet lettere til skade, siger Karsten Højrup Kristensen.

Bilisten, som ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, valgte at stikke af fra ulykkesstedet.

- Vi havde hurtigt en patrulje derude, men han nåede at forsvinde. Den bil, han kører i, er ikke i stand til at køre, så han stikker af til fods. Vi har talt med ham, der står som ejer af bilen, og han har solgt den, men det er ikke omregistreret endnu, fortæller vagtchefen.

- Det arbejder vi videre med. Der er foretaget en teknisk undersøgelse på ulykkesstedet, og vi har sikret dna fra bilen, forklarer han.

Politiet har ikke noget godt signalement af flugtbilisten, men det skulle angiveligt var en meget mørklødet mand.

Politiet vil også meget gerne vide noget fra folk, der måtte kende til den røde Peugeot, som flugtbilisten kørte i. Den har angiveligt kørt i Aalborg Øst på det seneste.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden