Redningsvæsen

Bilist trodsede kørselsforbud

Bilinspektionen i Dronninglund fandt i denne uge så alvorlige mangler ved en bil, at manden, der stillede med bilen til syn, fik kørselsforbud. Det respekterede manden ikke. Han kørte fra stedet. Men han blev standset ved Brønderslev. Foruden at han kørte bilen med de mange mangler, havde han heller ikke kørekort til personbil. ASAA Fokus på de unge Asaa Skole får 1. maj besøg af forfatter og foredragsholder Søren Lynge, der gennem tiden har talt til over 60.000 teenagere og deres forældre om ungdomsproblemer. Søren Lynge, der har skrevet bogen "Get a life", vil torsdag formiddag tale til de ældste klasser på skolen, hvorefter det om aftenen gælder forældrene og andre interesserede. Han vil i foredraget "Et godt liv er ikke en selvfølge" fokusere på emner som attitude, vold, kriminalitet, sex, kærester, mobning, identitet, venner, stoffer og andre af de ting, der til tider optager de unge i mere eller mindre grad. Besøget af Søren Lynge er arrangeret i et samarbejde mellem Asaa Skole, Asaa Kirke, SSP og Lions Club. Det koster 20 kr. at lytte og debattere med. THORUP Kamp aflyst Efter planen skulle Thorup i eftermiddag klokken 13.30 have spillet hjemme mod Hou i serie 4. Sådan bliver det ikke, for kampen er blevet aflyst, da det er ikke er lykkedes at finde en dommer til at dømme kampen. Dermed får spillerne en ekstra uge til at afpuds færdighederne, inden de atter skal testes i kamp. DRONNINGLUND Bil endte på taget En kvindelig bilist mistede fredag eftermiddag herredømmet over bilen på Ø. Hassingvej cirka to kilometer fra Dronninglund Slot, da det ene hjul røg ud i rabatten. Bilen rullede rundt og havnede på taget. Da lægeambulancen, en ambulance og en kranvogn nåede frem til stedet var, der dog ingen bilist på stedet. Hun var nemlig følge stationsleder Peter Mejlvang taget på sygehuset for at få blive undersøgt, men det vidste redningsfolkene bare ikke på daværende tidspunkt.