Bilist uden kørekort - passager nappet med kokain

Patrulje stoppede bilist i Nørresundby for at tale i håndholdt telefon - det blev han meget sur over

Jens Hukiær
Arkivfoto: Lars Pauli
Kriminalitet 12. juni 2018 21:21

NØRRESUNDBY: Det gik helt galt for en mandlig bilist i Nørresundby mandag aften ved 22.30-tiden.

Først blev han stoppet for at tale i håndholdt mobiltelefon, og så opdagede betjentene i patruljen, der havde stoppet bilisten, at han ikke havde kørekort, fremgår det af politiets døgnrapport.

Manden blev ret sur over den trælse situation, han ret beset havde bragt sig selv i. Men han lod det alligevel gå verbalt ud over betjentene.

Det betød, at han så også fik en sigtelse for fornærmelig tiltalte mod polititjenestemand.

Men her standser historien ikke. Med i bilen var nemlig en passager.

Patruljen havde observeret, at passageren havde fået ret så travlt i forbindelse med standsningen, da "noget" blev placeret på solskærmen.

Dette "noget" viste sig at være 0,88 gram kokain.

Det blev konfiskeret af betjentene, og passageren fik sig en sigtelse for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...