Bilister kører i blinde

Næsten en tredjedel af alle ulykker skyldes, at bilister har opmærksomheden rettet mod mobil, gps eller bilradio.

Jens Hukiær,
Næsten en tredjedel af alle ulykker skyldes, at bilister har opmærksomheden rettet mod gps, mobil eller bilradio.
Trafikulykker 29. september 2011 13:34

Hvis man kører med 80 kilometer i timen og kigger på sin mobil i fire sekunder, så har man faktisk kørt 89 meter i blinde. Og der er rigtig mange bilister, der kigger på mobilen i stedet for på vejen. Næsten hver tredje trafikulykke skyldes ifølge nye tal fra Rådet For Sikker Trafik, at bilisterne bruger koncentrationen på at indstille bilradioen, snakke i mobiltelefon, sms'e eller pille ved gps'en. Køre med en pose over hovedet - Det er virkelig kritisk og helt uholdbart, at så mange bilister udsætter sig selv og andre trafikanter for at komme til skade og i værste fald blive dræbt i trafikken. Når man kigger væk fra vejen i bare få sekunder, så svarer det til at køre med en pose over hovedet. Man ser ikke, hvad der sker og kører i blinde, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik. Derfor lancerer Rådet for Sikker Trafik fra i dag under overskriften "Kør bil - når du kører bil" en intensiv kampagne for at få folk til at koncentrere sig om at køre bilen, når de er ude på vejene. Kampagnen afsluttes i sidste uge af oktober med en massiv politikontrol rettet mod uopmærksomme bilister. · Brug aldrig håndholdt mobiltelefon, mens du kører. · Hvis en samtale kræver din fulde opmærksomhed, så hold ind til siden. · Læs eller skriv aldrig sms, mens du kører. · Sluk telefonen, hvis du har svært ved at lade den være, mens du kører bil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...