Bilister kørte galt

Mange småuheld over hele Nordjylland på grund af sprit og glat føre.

Trafikulykker 3. december 2011 09:51

Bilisterne i Nordjylland kom på glatis på både den ene og den anden måde natten til lørdag. På Østre Alle i Aalborg kørte en aalborgenser op bag i en holdende bil. Da der var mistanke om spritkørsel, måtte bilisten lægge arm til en blodprøve. I Hals kørte en bil af vejen og endte på marken, på Hobrovej i Mariager endte en bilist i grøften, og der var også et uheld ved Dall på motorvej E45. - Uheldene kan skyldes det glatte føre, som der var først på natten, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi. Ingen af uheldene medførte andet end materiel skade.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...