Lokalpolitik

Bilka-plan fortsætter trods modstand

Købmænd og udvalgsformand protester, men planlægningen af et Bilka-center i Hjørring fortsætter

Planerne om omdanne A-Z til et Bilka-center fortsætter. Foto: Bente Poder
Planerne om omdanne A-Z til et Bilka-center fortsætter. Foto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 10:28

HJØRRING: Et Bilka-center med en dagligvareforretning på 3500 kvadratmeter ved det nuværende A-Z vil svække midtbyen, lyder vurderingen fra flere sider.

Derfor kan udvalgsformand i teknik og miljøudvalget Jørgen Bing (SF) ikke tilslutte sig, at der arbejdes videre med planerne.
- Vi bruger mange kræfter på at styrke midtbyen, og så hænger det ikke sammen at etablere et Bilka-center, der andre steder i landet har vist sig at påvirke bymidten negativt, siger Jørgen Bing.

Protester

Der har netop været et høring om et Bilka-center og ikke overraskende er også mange købmænd der protesterer over en fremtidig konkurrence fra et Bilka.

Tilhængerne mener derimod, at Bilka vil skabe synergi og tiltrække flere handlende til hele byen.
Næstformand i udvalget, Ole Ørnbøl (S) mener, at debatten er lidt afsporet.
- Det er kun fordi det hedder Bilka. Havde det været en hvilken som helst anden supermarkedskæde, var der ingen der havde protesteret, siger Ole Ørnbøl.

Bydelscenter

Planmæssigt arbejdes der på, at Bilka bliver en del af et bydelscenter for den sydlige del af Hjørring.

- Men Bilka vil nok få et væsentligt større opland end sydbyen, konstaterer Jørgen Bing.
Et flertal i udvalget indstiller, at der arbejdes videre med en lokalplan og et kommuneplantillæg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden