Frederikshavn

Bill kommer til byen

Frederikshavn på Europakortet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Frederikshavn set lidt fra oven.Foto: Michael Koch

FREDERIKSHAVN:En verdensmand har fået øje på lille Frederikshavn. 29. september vil USA’s tidligere præsident Bill Clinton sammen med den tidligere leder af FN’s våbeninspektører Hans Blix deltage i et såkaldt business leader seminar i Arena Nord - og så kan det jo ikke blive meget større. Frederikshavn Event og TOPevent.dk står bag det usædvanlige scoop, og forberedelserne er allerede begyndt. Chef for Frederikshavn Turistkontor Pauli Jørgensen er begejstret. - Vi vil udnytte Bill Clintons besøg skånselsløst. Nu har vi chancen for at markere Frederikshavn og omegn på Europakortet, siger Pauli Jørgensen. Han sidestiller Bill Clintons besøg med en koncert med Rolling Stones og anser pr-værdien for meget høj. Pauli Jørgensen skal i den kommende tid i gang med at skaffe turister til ”topmødet”. Det sker blandt andet ved at kontakte rejsearrangører i Norge og Sverige.