Aså

Billardhold danske mestre

Der bliver kamp om billardbordene i Asaa

De fire spillere, der er danske mestre. Fra venstre Ronnie Simonsen, Thomas Gajhede, Thomas Johannesen og Jesper Jørgensen. Privatfoto

De fire spillere, der er danske mestre. Fra venstre Ronnie Simonsen, Thomas Gajhede, Thomas Johannesen og Jesper Jørgensen. Privatfoto

ASAA:Asaa Billardklub har, på et spillermøde, gjort status over sæsonen 2012-2013 og samtidig planlagt tilmelding af hold til 2013-2014.

Den forgangne sæson har været særdeles god for klubben. Førsteholdet i elitedivisionen er i det første år efter oprykningen sluttet på en ottendeplads ud af 12 hold. Holdet består af Martin Kristensen, Lars Christensen, Søren Sørensen, Johnny Sort Jensen og Thomas Larsen. Holdet i 3. division blev en suveræn vinder af deres kreds og gik ubesejret ud af turneringen, de endte derfor med at slutte som dansk mester. dette hold består af: Ronnie Simonsen, Thomas Gajhede, Jesper Jørgensen og Thomas Johannesen.

I klasse M, som rangerer lige under Eliteklassen, blev Lars Christensen dansk mester i individuel keglebillard, medens Thomas Larsen blev danmarksmester for ungdom i trebande-carambole

Henrik Pedersen stillede op i individuel trebande-carambole, hvor han vandt regionsfinalen og blev nr. 2 i landsfinalen.

Asaa Billardklub var også rigt repræsenteret på kvindesiden, hvor Ragna Jensen blev en flot nr. to i landsfinalen i Ladies-Cup.

Åge Michelsen deltog i individuel keglebillard for old-boys, hvor han blev nr. 2 i landsfinalen.

Ud over disse fine resultater har Asaa Billardklub deltaget i forskellige stævner rundt omkring i landet og har i langt de fleste steder gjort det godt.

I turneringsåret 2013-2014 bliver klubben repræsenteret i Elitedivisionen, 1. division, 2. division, serie 1, 2 og 3. Derudover er der tilmeldt to hold i kvindedivisionen, ni old-boys hold, og to hold i trebande-carambole.

- Med denne store aktivitet bliver der rift om de fire kegleborde og to caramboleborde, bemærker Henning Hansen fra klubben.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst