Billede af verden af i går

Politikens korrespondent Peter Wivel har begået en bemærkelsesværdig artikel om censur og udfordring af islams dogmer i Holland (¿Koran-film og censur vækker vrede i Holland¿ 13.12.2007).

Artiklen stritter mildt sagt i mange retninger. Et problem vedrørende censur erkendes, men samtidig stigmatiseres parlamentarikeren Geert Wilders, der har lavet en kritisk film om koranen. Jeg vil i det følgende gennemgå flere aspekter af artiklen, da den ikke alene er sigende for det ambivalente forhold, mange medier har til dele af ytrings- og religionsfriheden. Artiklen er også et glimrende portræt af en avis og en skribent, der står i et vadested i vildrede om, hvilken bred han skal vælge. Den første del af artiklen omhandler den iransk-fødte billedkunstner Sooreh Hera, der har fået bortcensureret et fotografi fra en udstilling på Haags Gemeentemuseum, som åbnede 15. december. Heras fotografi forestillede to bøsser maskeret som den islamiske religionsstifter Muhammed og dennes svigersøn Ali. Hvorfor, fotografiet er blevet bortcensureret, står ikke helt klart. Nogle uger inden åbningen på udstillingen udtalte direktøren for Haags Gemeentemuseum - Wim van Krimpen ¿ følgende om Sooreh Heras fotografier og den kommende udstilling: ¿Som museumsdirektør følger jeg ikke politiske kriterier. Jeg standses ikke af mulige sikkerhedsrisici. Jeg synes simpelthen, det er enestående værker.¿ Museumsdirektøren oplyste samtidig, at han overvejede at indlemme Sooreh Heras fotografier i museets faste samling. Nogle dage senere havde museumsdirektøren imidlertid pludselig skiftet mening, og Sooreh Hera fik besked om, at fotografiet af de to maskerede bøsser ikke længere måtte indgå i udstillingen på museet. Hvad, der er sket i tiden mellem museumsdirektørens rosende omtale af Sooreh Heras fotografier og den endelige bortcensurering af fotografiet af Muhammed og Ali fra udstillingen på Haags Gemeentemuseum, er ikke godt at vide. Ifølge Politiken fjernede museumsdirektør Wim van Krimpen det kontroversielle fotografi fra udstillingen, efter at det var blevet kritiseret af både muslimer og kristne i Holland. Men vender man sig mod kunstneren bag værket, Sooreh Hera, har hun en noget anden forklaring: ¿Muslimer har truet museet. Men museet er ikke villig til at indrømme det. Tydeligvis har en muslimsk minoritet bestemt, hvad der skal kunne ses i et museum,¿ mener Sooreh Hera. I Politiken kan man endvidere læse, at både et (kristent) hollandsk parlamentsmedlem og det islamiske parti, Islam Demokraten, har klaget over udstillingen, og det lyder jo tilforladeligt nok, at nogen har klaget og dermed benyttet sig af deres demokratiske rettigheder. Til gengæld er det udeladt fra Politikens artikel, at Sooreh Hera angiveligt også er blevet truet på livet. Kunstneren oplyser, at hun er gået under jorden efter at have modtaget en telefonbesked med ordlyden: ¿Vi har allerede myrdet i Holland, snart er det din tur.¿ En hentydning til drabet på instruktøren Theo van Gogh. Hvorfor Peter Wivel har udeladt denne væsentlige oplysning fra sin artikel står hen i det uvisse. Er det for Politiken ikke af betydning, at en kunstner bliver truet på livet? I Holland, der tidligere har oplevet et terrordrab på åben gade på en islamkritisk filminstruktør? Svaret blæser i vinden. Peter Wivel omtaler også det hollandske parlamentsmedlem, Geert Wilders. Wivel skriver om Wilders¿ parti ¿ Frihedspartiet ¿ at det er et ¿etsags-parti¿, der ¿i særdeleshed koncentrerer sin indsats om at gøre livet surt for muslimer i Holland.¿. Om denne karakteristik af Frihedspartiet er præcis, kender jeg ikke nok til hollandsk politik til at have begreb om. Og gad vide om Tysklandskorrespondenten Wivel gør det? Senere i artiklen lykkes det endvidere Peter Wivel at fremstille Geert Wilders som useriøs og uvidenskabelig (noget af det grimmeste man kan blive beskyldt for i Politiken). Peter Wivel skriver følgende: ¿Wilders betegner den muslimske tilstedeværelse i landet som ¿en tsunami af islamisering¿, men det kan ikke bekræftes af den nyeste statistik. Tidligere troede man, at der levede en million muslimer i landet (Holland, red.). Nu har det statistiske kontor beregnet antallet af muslimer til fem procent af befolkningen eller 850.000.¿ De nyt reducerede tal er fremkommet, fordi op mod 150.000 indvandrere eller flygtninge, der er kommet til Holland fra islamiske lande, ikke er troende muslimer. Det er en stor andel og viser, at vi i vesten bør opfatte også indvandrere og flygtninge fra Mellemøsten som individer med vidt forskellige holdninger til religion og ytringsfrihed. Men måske er det mere interessant at se på den demografiske udvikling, der afslører, hvordan Holland kommer til at se ud i fremtiden, frem for at fokusere på samtiden. En ny undersøgelse fra Hollands statistiske kontor viser nemlig, at ud af de cirka 100.000 unge mellem 12 og 23 år, der er bosiddende i Amsterdam, er kun 38 procent ¿hvide¿ hollændere. 52 procent har en ikke-vestlig baggrund. 15 procent har marokkansk baggrund. Udviklingen i befolkningssammensætningen betyder, at Amsterdam (og Rotterdam og Haag) inden for en overskuelig fremtid vil have et befolkningsflertal med ikke-vestlig baggrund. Og undersøgelsen afslører endvidere noget andet interessant: Tre procent af de unge mellem 12 og 23 år, der er bosiddende i Amsterdam, besøger en moske eller kirke på daglig basis. Det tyder på en stigende og måske radikaliseret religiøs aktivitet, der muligvis kan føre til fremtidige konfrontationer i det multikulturelle Holland. Mens tallene altså taler deres eget sprog, insisterer Politiken på at beskrive verden af i går.