BILLEDER: En god aften i arenaen

1100 fik fredag en god aften ved "Rock på Mors" i arenaen, hvor de tre orkestre leverede varen

Carsten Hougaard og Bo Lehm
Lars Lilholt har godt fat i det modne publikum, der i den grad hyggede sig i Sparekassen Thy Arenaen.
1. september 2018 20:28

NYKØBING: 1100 publikummer fik sig en god aften i Sparekassen Thy Arena i Nykøbing fredag aften, hvor Morsø Event, HF Mors og Morsø FC bød på "Rock på Mors".

Henrik Bjerring havde meget svært ved at være utilfreds med satsningen, skønt han havde håbet på lidt flere publikummer.

- Men de folk, der kom, havde en rigtig god aften. De tre bands leverede i den grad varen, fortæller Henrik Bjerring.

På scenen var det lokale band Række 2 1/2, Sømændene og Lars Lilholt Band.

For Lars Lilholt var det første gang, at han og has band optrådte i arenaen på Mors.

- Han var meget imponeret over stedet. Der er jo en god akustik og så oplevede tilskuerne også at se Lars Lilholt sammen med sin datter Lærke på scenen, siger Henrik Bjerring.

Om fredagens koncert har givet blod på tanden for en efterfølger, vil Henrik Bjerring endnu ikke svare på.

- Det kommer jo an på, om det rigtige navn dukker op. Vi må jo erkende, at befolkningsgrundlaget ikke er til de helt store navne, hvis det skal kunne løbe rundt. Det kræver i hvert fald opbakning fra virksomheder, siger han.

I alt sørgede 30 frivillige for, at aftenen kunne forløbe gnidningsløs.

- Nu var de folk, der var her, jo i en moden alder. Så - bortset fra nogle, der havde fået en del at drikke - var der ikke nogen ballade, fortæller Henrik Bjerring.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...