Gistrup

Billeder fra Jomfruøerne

{ GISTRUP: Ingeniør og tidligere lektor på AUC, Jørgen Tolstrup Sørensen, tager tirsdag eftermiddag, 2. oktober, tilhørerne til sogneeftermiddag i Gistrup Kirke med på en rundtur til Dansk Vestindien, når han viser billeder og fortæller om en rejse til øerne med de smukke strande og forladte sukkerplantager. Foredraget kommer også omkring danskernes historie på Sct. Thomas, Sct. Croix og Sct. Jan fra 1666, da danskerne først gik i land, indtil øerne i 1917 blev solgt til USA for 94 mio. kr.