EMNER

Billedet lyver: Spanierne er titelsultne

Spanierne er ikke mætte, det forsikrer den spanske midtbanestrateg, Xavi Hernandez

Xavi Hernandez (tv.) forsikrer, at spanierne er sultne efter flere titler. Foto: Scanpix

Xavi Hernandez (tv.) forsikrer, at spanierne er sultne efter flere titler. Foto: Scanpix

KIEV:Man kunne forledes til at tro, at det spanske fodboldlandshold efterhånden var blevet lidt for selvtilfreds efter at have nået sin tredje finale i træk ved et stort mesterskab.

Men selv om spanierne med sejrene i ved EM i 2008 og VM i 2010 allerede har vundet de to største turneringer, er de langt fra tilfredse.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Barcelonas midtbanespiller Xavi Hernandez inden søndagens EM-finale mod Italien.

God figur

- Meget har ændret sig i fodboldens verden, men vi vil virkeligt gerne gøre en god figur og vise, at dette hold stadig er sultent efter at vinde, siger han ifølge nyhedsbureauet DPA.

Han har allerede fået en forsmag på mødet med italienerne, idet de to hold mødtes i gruppespillet, hvor det blev uafgjort 1-1.

- En af nøglerne til kampen bliver boldbesiddelse, for begge hold vil gerne have bolden. Historien har vist, at Italien er et fremragende hold, og nu er det et mere talentfuldt hold, end det har været længe, siger Xavi, der især husker, at den italienske defensiv voldte spanierne problemer i det første møde mellem de to hold.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst