Billedkunst fra oldtiden

Det sjældne fund blev gjort af et par, der gik tur ved Horsens Fjord. Foto:Horsens Museum

Det sjældne fund blev gjort af et par, der gik tur ved Horsens Fjord. Foto:Horsens Museum

HORSENS:Et sensationelt oldtidsfund er dukket op ved Horsens Fjord. Der er tale om en dekoreret sten fra jægerstenalderen, og fundet kaster nyt lys over vores fjerne forfædres kunstneriske virke. Et yngre par på en søndagstur på nordsiden af Horsens Fjord fandt i august helt tilfældigt billedstenen på cirka 13 x 10 x 4 cm. Nogle ridser på den flade side af den hårde kalksten fangede deres opmærksomhed. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at der ikke var tale om tilfældige ridser, men om et billede med tre figurer. Ertebøllekulturen Da de indleverede stenen til Horsens Museum, troede arkæologerne ikke deres egne øjne. Stenen blev hurtigt indleveret til danefævurdering på Nationalmuseet, hvor den siden er minutiøst undersøgt. Det afgørende var, om stenens udsmykning virkelig var lavet i stenalderen eller blot en nyere indridsning i gammel stil. - Men nu er vi helt sikre. Vi mener, den er fra Ertebøllekulturen 5400-3900 år før Kristi fødsel. Dermed er det ét af den slags fund, vi kun gør én gang hvert årti, siger Horsens Museums specialist i jægerstenalder, arkæolog Per Borup, til Ritzau. Mand med fallos Efter at Nationalmuseets undersøgelser er afsluttet, har Horsens Museum fået lov at låne stenen, så den i den kommende måned kan ses i hjembyen. Det kunstneriske motiv på stenen er en mand med en meget stor fallos og løftede arme med en fisk i hver hånd. Samtidig ser det ud til, at han ikke har menneskehoved eller har en form for hovedbeklædning med dyreører - måske som en indiansk shaman. - Det helt specielle ved stenen er, at den viser, at stenalderfolkene lavede kunstneriske produkter. Det er meget lidt, vi ellers finder fra den tid, som ikke er praktiske redskaber. Samtidig peger stenen også på symbolske motiver fra den tid, som vi heller ikke ved meget om, og som i tidligere fund har været meget mindre naturalistiske end Et tidligere fund i samme genre er en menneskefigur, også med fallos, indridset i en hjortetaksøkse fundet på Sjælland. Forskerne mener, det er sandsynligt, at billedet på den nyfundne sten er fra samme tid./ritzau/