Billetkaos før koncert

KØBENHAVN:Mange Bruce Springsteen-fans måtte i går se langt efter en af de kun 6500 billetter til den amerikanske superstjernes eftertragtede koncert i Danmark 22. juni. Internetsiden billetlugen.dk kunne ikke magte efterspørgslen fra de mange potentielle koncertgængere, og handlen brød sammen efter få minutter. De handlende mødte blandt andet beskedder om, at billetsalget var suspenderet og en henvisning til billetlugens call center, hvor der var optaget det meste af mandagen. Tilsyneladende skyldes problemet, at netbetalingerne er blev afvist af PBS, der havde skiftet ud i sikkerhedssystemerne. /ritzau/