Billetklip i roser

?Jeg sender nogle blade fra en slyngrose, hvor er spist et stykke. Hvad er det? R. Matzen !Det er bladskærebien der har været på spil. Hunbien bruger afklippet til at bygge fingerbølformede celler i sin rede. Til tider kan de ses stikke op ad jorden eller af urtepotter, der står ude med jord og ligner her cigaretskod. Når cellen er bygget, fyldes den med nektar og pollen. Bien lægger et æg og dækker så cellen ved at dække den med afklip fra f.eks. roser. Bierne er nyttedyr, så jeg håber den får lov til at nippe lidt af dine roser. Ellers må du fange den og slå den ihjel. Den minder meget om honningbien. Lars Lund ?Vores roser har på flere blade et hul, eller nærmere et halvt hul, fra bladkanten og ind i bladet. Hvad kan årsagen være? Kim K !Det er givet rosenbladskærerbien, der har været på spil. Bien er 8-12 mm stor med gule, små hår langs kanten af kroppen. Den snupper sig en bid af dine roser, som den fodrer sine larver med. Bien lever i jorden, i revner eller under en sten, men også i sprækker af træ. Cellerne er pølseformede og foret med glatte blade og lukkes med cirkelrunde bladstykker. Normalt er det kun et lille problem, og dine roser vil ikke gå ud af de små afklip. Lars Lund