Billetpanik før Robinsamse

Hjørring Bibliotek forudser kø onsdag formiddag og har afsat ekstra personale

Lars Høj
Billeder til artikel om Robin og Samrita, der under navnet RobinSamse har enorm succes med deres YouTube-film, hvor de spiller Minecraft.Foto: Martin Damgård
Hjørring 29. september 2015 15:50

HJØRRING: Onsdag formiddag kl. 10 åbner Hjørring Bibliotek for uddelingen af 200 gratis billetter til det populære YouTube-par Robin og Samrita.

Parret er engageret til at fortælle om deres liv på nettet onsdag 14. oktober, og der har på forhånd været endog meget stor efterspørgsel efter billetterne, så stor, at biblioteket har afsat ekstra personale til at håndtere både telefonerne og den kø, der forventes foran biblioteket onsdag morgen.

Flere forældre har forsøgt at snyde sig til billetter på forhånd ved at bestille billetter til andre arrangementer og så sidst i samtalen ligesom henkastet sige, at de forresten også skulle have billetter til Robin og Samrita - hvilket biblioteket har afvist.

Heller ikke de forældre, som halvdesperat har villet have billetter på forhånd fordi de ikke har mulighed for at stå i kø onsdag morgen, har fået noget ud af anstrengelserne.

Robin og Samrita er kendt på YouTube, hvor de spiller, fortæller om de spil, de hygger sig med og i øvrigt snakker om løst og fast. Parret har flere hundrede tusinde fans blandt danske børn i den yngre ende.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...