Billetrod før åbning

KØBENHAVN:"Tillykke! Du er en af de heldige vindere af to billetter til en koncert i forbindelse med åbningen af Koncerthuset." Sådan en mail fik Oluf Jøker i sin mailbox fredag aften. Men da han henvendte sig til DR for at høre, om det kunne være rigtigt, at han havde vundet en billet til koncerten i aftes fik han at vide, at der var sket en computerfejl. Over 2000 navne på en mailingliste fik invitationer ved en fejl. Det oplyser DR Nyheder. Dem, der dukkede op til det stort anlagte gallashow i aftes med den falske invitation i hånden i den tror, at man kunne overvære koncerten, kunne kun blive skuffet, forklarede DRs musikchef Leif Lønsmann forud for aftenens show./ritzau/