Billetterne revet væk på 20 minutter

SÆBY:Interessen for at få lejlighed til at børnebiblioteket iSæby på en helt ny måde er så stor, at billetterne til forestillingen "Pandekagekagen" blev revet væk i løbet af 20 minutter. Den opføres af Teatergruppen Højerslev & Højerslev på fredag. - Vi har bevidst købt en forestilling med plads til mange tilskuere for at kunne imødegå flest mulig interesserede. Interessen har da også været enorm, og det er jo dejligt, siger ledende børnebibliotekar Signe Holm Petersen. Vi har ikke mulighed for at lade flere komme ind, så det er forgæves at søge at købe flere billetter. I forbindelse med forestillinge på fredag flyttes reoler og møbler for at skaffe plads til en surrealistisk udgave af traditionel sydsvensk land-idyl. Den har flere generationer af børn og forældre levet sig ind i gennem læsning af Svend Nordqvist's mange billedbøger om den excentriske Peddersen og hans sære kat Findus. I kraft af kulisserne "forsvinder" biblioteket, og børnene føres i i forestillingen i bøgernes bizarre verden, hvor tilskuerne via en forunderlig, ustyrlig humor får et nyt syn på hverdagens trivialiteter og forholdet mellem mennesker og dyr. - Teaterstykket er en genial sammensmeltning af fantastiske kulisser, fængslende sange og godt skuespil. Det vil give tilskuerne en unik oplevelse, lover ledende børnebibliotekar Signe Holm Petersen.