EMNER

Billig institution for anbragte

Brønderslev Kommune arbejder på at etablere en institution for børn og unge. I Brønderslev Kommune tror man på, at det kan gøres billigere end i dag.

Ole Jespersgaard - tror på, at der er mange penge at spare. Arkivfoto

Ole Jespersgaard - tror på, at der er mange penge at spare. Arkivfoto

- Morsø Kommune har halveret udgifterne ved at etablere egen institution, fortæller formand for børne- og skoleudvalget, Ole Jespersgaard (S). Brønderslev Kommune har 113 børn og unge (0-18 år) anbragt uden for hjemmet. Prisen steget eksplosivt Ole Jespersgaard fortæller, at prisen pr. anbringelse er steget fra ca. 200.000 kr. i 1986 til ca. 1 mio. kr. i dag pr. person. Det er langt mere end inflationen, siger Ole Jespersgaard. - Ved at etablere egen institution får vi en mulighed for prissammenligning. Vi vil i hvert fald prøve at tage udfordringen op med de opholdssteder, der er i dag. Ole Jespersgaard siger, at der også er peget på muligheden af at bruge familien til et barn eller en ung. - Hvis et barn er fjernet fra den ene forælder, kan det være, at den anden forælder kan komme i betragtning. Og der er også mulighed for at trække på en onkel eller en tante, eller anden inden for familien. Vil holde udgifterne nede Brønderslev Kommunes børne- og skoleudvalg vil i øvrigt sætte fokus på ejerforhold, lederlønninger og anvendelse af overskud. Det er et led i byrådets vedtagelse af budgettet for 2010, at der skal kigges nærmere på disse forhold. Omkring det første fokuspunkt - ejerforhold - mener Ole Jespersgaard ikke, at der er de store problemer, hvis det er en fond, der ejer institutionen. Så betales lejen til fonden selv. Ole Jespersgaard fortæller, at der er eksempler på lederlønninger på ca. 50.000 kr. om måneden, hvor ca. 35.000 kr. er mere acceptabelt. Og så skal der kigges på, hvad overskuddet i institutionerne bruges til.

Forsiden