Privatøkonomi

Billig rentesikring værd at overveje

Mange boligejere med rentetilpasningslån ¿ eller variabelt forrentede lån ¿ skal i de kommende uger beslutte, om de vil refinansiere deres nuværende lån til en ny og højere rente, eller om lånet skal udskiftes med en anden type lån med større sikkerhed. Som det ser ud lige nu, vil renten på et et-årigt rentetilpasningslån fra januar 2008 stige til ca. 4,5 procent fra ca. 4,1 procent i 2007. For et lån på en million kroner med afdrag og 30 års løbetid svarer det til ca. 150 kr. mere om måneden efter skat. Derfor vil mange overveje, om de skal fortsætte med samme type lån, som de har nu. Eller måske få en fast rente i hele lånets løbetid eller sætte et loft over renten. Mulighederne er mange, men det er desværre umuligt at sige, hvad der vil være bedst. Det afhænger nemlig af, dels hvordan renten udvikler sig i de kommende år, dels hvilken risiko man som boligejer kan leve med i det daglige. Som at vælge forsikring Men generelt kan man sige, at valget af lån minder om valget af forsikringsordninger. Tegner man for eksempel en forsikring på sit hus, er det jo ikke, fordi man forventer, at det vil brænde, men fordi det kan ske. Og sker det, vil det være en stor belastning for familiens økonomi. Tilsvarende kan man sige, at et rentetilpasningslån på lang sigt sandsynligvis vil være billigst. Men bryder man sig ikke om risikoen for, at renten fremover kan stige, så den månedlige ydelse stiger markant, kan en ¿forsikring¿ være værd at overveje. Nemlig i form af et fastforrentet lån eller lån med renteloft. Og det især, hvis ¿forsikringspræmien¿ er lav, altså hvis ydelsen på den slags lån ikke er voldsomt højere end på et rentetilpasningslån. 400 kroner i ¿præmie¿ Og det er faktisk tilfældet i øjeblikket. Et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag har i øjeblikket en pålydende rente på 5 procent, og med en kurs på omkring 96,3 svarer det til en effektiv rente på ca. 5,45 procent. Den månedlige ydelse efter skat på dette lån vil være cirka 400 kroner højere end på det et-årige rentetilpasningslån. Men for denne ¿forsikringspræmie¿ kan man altså sikre sig mod højere ydelse som følge af fremtidige rentestigninger og samtidig få mulighed for at konvertere lånet og dermed sikre friværdien, hvis renten stiger. Så selv om de seneste års rentestigninger nu sandsynligvis er slut, og rentetilpasningslån også i de kommende år vil være billigst, kan det altså alligevel være værd at overveje at købe en billig ¿forsikring¿ mod rentestigninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst