EMNER

Billig software

Hanstholm Kommune er den eneste kommune, hvor hele administrationen er skiftet. IT-koordinator Jens Ole Hald indhentede tilbud fra både Microsoft og Sun. Kommunen var for lille til, at den kunne få mængderabat hos Microsoft. Kommunen har 130 pc'er – heraf 22 på uddannelsesinstitutioner, hvor licenser typisk er gratis eller meget billige. Hos Sun købte man 50 licenser, som kunne bruges på 50 administrative computere plus 22 "studie-pc'er". Derudover anskaffede man 58 licenser til det gratis program Open Office, som er næsten identisk med StarOffice, men hvor der ikke er support. Samlet pris: 25.000 kroner. Hos Microsoft skulle man have betalt licenser til i hvert fald 108 pc'er. En licens koster knap 3500 kroner. Samlet pris: 378.000. Årlig besparelse på licenser: Cirka 350.000 kroner. Derudover kommer udgifter til blandt andet efteruddannelse.