Billig vin fra marmor-tapperi

Marker så flotte som på et grand cru-slot

Når man ser Roccas tapperi og tankanlæg i den nordlige ende af Italien, forbinder man det ikke med billig vin. Et splinternyt anlæg i en bygning af granit og marmor, hvor der ikke er sparet på noget som helst, er ikke det, man forventer hos en producent, der kan være med, når det skal være rigtig billigt. Baggrunden er da heller ikke kun vinverdenen, men bl.a. også luksusboliger for velhavere. I modsætning til vinen er der rigtig mange penge at tjene her. Nogle af dem er investeret i vin med den naturlige baggrund, at Rocca-familien i fire generationer har været også i den branche - det meste af tiden især som købmænd. Mens vineriet ligger i udkanten af Milano, hvor familien hører til, skal vi helt til Syditalien for at finde vinmarkerne. De første blev købt i 1936 i Puglien, som mange danske vindrikkere er kommet til at kende de seneste par år på grund af Primitivo-druen. Det er den type vin herfra, der som en flodbølge er skvulpet ind i de danske supermarkeder med et imponerende forhold mellem pris og kvalitet. Rocca er en af de bedste. Endnu inden vi har smagt vinen, får vi en fornemmelse af det ved at se markerne. Ingen steder i verden - selv på de største slotte i Bordeaux - finder man bedre holdte og mere velordnede marker. Alt er perfekt - nøjagtig som i Rocca-hovedkvarteret 1000 kilometer længere mod nord. Størstedelen af den vin, firmaet omsætter, er stadig købt fra andre producenter, men i 1999 blev dets egne marker udvidet med 80 ha. Selv om man har gode aftaler om styring af leverandørernes produktion, er der større sikkerhed ved at eje markerne selv. Det er kendt i alle vinområder, og de fleste seriøse firmaer forsøger at skabe sig den sikkerhed. Ernesto Rocca er nestor i firmaet. Han er næste 80 år, men er stadig særdeles aktiv, selv om det primært er hans fire sønner, der tager sig af selskabet nu. De træffer dog ikke en eneste vigtig beslutning, uden han har været impliceret. Det stærke sammenhold viser sig bl.a. ved, at alle møder op, da der er besøg fra Danmark - også en del af de kvindelige familiemedlemmer og børnene deltager. Det var ikke et problem med et par børn under den skolepligtige alder til smagning og middag. De vidste allerede, hvordan man opfører sig på restaurant. Desuden var både mor og bedstemor med, så far kunne tage sig af smagningen. Det var med garanti ikke gået godt i Danmark. En af smagningerne fandt sted i Imola-parken, hvor Formel 1-testkørsler på den ene af verdens hurtigst racerbaner godt en kilometer fra restauranten gav en særlig lydkulisse. Nu drejede sagen sig jo om vin, men det trak lidt i fantasien at se de røde Ferrari'er på hjemmebane. Heldigvis var der også gode oplevelser i glasset. Det mest spændende var, at vin fra Primitivo-druen kan blive gammel og udvikle sig positivt i flasken i mange år, hvis bare udgangspunktet er godt nok. Man kan selv prøve med Millennium Cuvée 1985 ( 215 kr, AMKA vinimport, Randers, tlf. 86419600) med fine, søde detaljer i den gamle vin, der er ren og rund. Det er noget ganske andet end de Primitivo-vine, vi drikker til daglig, hvilket prisen også angiver. Vi smagte tilbage til 1974, og det var storslået, men den slags er naturligvis ikke på markedet mere. I stedet kan man prøve Primitivo Salento 2000 ( 39,95 kr.). Det er en pæne vin til fornuftige penge. Alle kan drikke den, nogle vil elske den. Der er også andre druer i området. F.eks. er Salice Salentino Rosso ( 33,90 kr.) lavet på Negroamara og Malvasia Nera. Dem kender vi ikke så godt endnu, selv om de indgår i mange af de vine, vi får fra Syditalien. Den indeholder kun 12,5 procent alkohol, hvor man ellers let kommer op på 14 fra det solrige område. Det er en fordel.