EMNER

Billige flyrejser kan skaffe kongresser til Aalborg

Fremover kan det blive en lille smule lettere at få kongresser til Aalborg. Det fortæller Anette Møller, der er sekretariatschef hos Aalborg Turist og Kongres Bureau.

Årsagen er, at flyselskabet Sterling fra midten af september tilbyder billige flyrejser mellem Aalborg og København, og det vil ifølge sekretariatschefen være et middel til at få flere kongresser til byen. - Når vi forhandler om at få en kongres til byen, så er den samlede pris på arrangementet et vigtigt element. Og da det nu bliver billigere at komme fra København til Aalborg, kan det være med til at gøre udslaget for, at de vælger Aalborg, siger Anette Møller.