Billige lån til fast rente

{ Valget mellem fast- og variabelt forrentede boliglån afhænger af renteforventninger, tryghed og renteforskelle. De to første forhold er individuelle, mens renteforskellen mellem det variable og det fastforrentede lån kan opgøres præcist. Udviklingen har indsnævret renteforskellen og gjort det fastforrentede lån til et godt alternativ. Den nyeste lånetype, variabelt forrentede lån med indbygget garanti for at renten højst kan stige til 6 procent, er umiddelbart tiltalende for låntager. Lavere ydelser så længe den korte rente forbliver lav, samt loft over renten, gør BoligXlån, RenteMax og Flexgaranti til attraktive muligheder for mange boligejere. Men det fastforrentede lån har også sine fordele. Først og fremmest er renten og dermed ydelsen kendt i hele lånets løbetid, men derudover kan lånet indfries til markedskurs, dog max. kurs 100, hvis renten skulle falde yderligere. Men vigtigere er det måske, at markedskursen vil falde, hvis renten stiger, og lånet vil kunne indfries til en lavere værdi. Hvor meget lavere afhænger blandt andet af, hvor meget renten er steget. Mulighederne for at få reduceret sin gæld i tilfælde af en rentestigning er meget bedre ved et langt, fastforrentet lån, end man kan forvente ved de nye lån med renteloft. Dette er ikke mindst interessant, fordi der er risiko for at ejendomspriserne falder i tilfælde af større rentestigninger. Ser man for eksempel på det åbne 4 procents 30-årige fastrentelån, vil en rentestigning på 1 procentpoint medføre, at kursen falder med 10 procent. Til sammenligning vil kursfaldet ved den samme rentestigning kun blive på cirka 3,5 procent på lånene med renteloft. Med det fastforrentede lån opnår man altså en betydelig større reduktion af sin gæld ved den samme rentestigning. Stiger renten op over de variabelt forrentede låns renteloft på 6 procent, vil disse låns kursfølsomhed givetvis stige. Siden de nye lån med rentelofts introduktion i november måned sidste år, er kurserne først faldet og senere steget til kurs 97, mens kurserne på de fastforrentede obligationslån er steget. En 4 procents 30-årig realkreditobligation handles nu over kurs 95, hvilket kun er 1,5 kurspoint lavere end kursen på de variabelt forrentede lån. Det kurstab, man pådrager sig ved låneoptagelsen, er således næsten det samme, uanset om man vælger det fastforrentede lån eller det variabelt forrentede lån med renteloft. Ser man på ydelsen efter skat ved et lån på 1 million kroner, er der en forskel på cirka 400 kroner pr.måned i det variabelt forrentede låns favør. Den merrente, man betaler på det fastforrentede lån, vil kunne opvejes af, at man evt. senere kan indfri lånet til en lavere kurs. Med den forholdsvis lille renteforskel, der er mellem de to lånetyper, er den rentestigning, der skal til for at gøre det fastforrentede 4 procents-lån mest fordelagtigt, derfor meget lille. En rentestigning på 0,05 procent-point kan således betale merydelsen i 1 år. Står man overfor at skulle vælge realkreditlån, er det fastforrentede 4 procentlån, som det fremgår af ovenstående, absolut et attraktivt alternativ til de variabelt forrentede lån med renteloft. Det gælder især, hvis man forventer eller frygter, at renten stiger indenfor overskuelig fremtid. Skulle renten vise sig at blive uændret i en længere periode eller ligefrem falde yderligere er det variabelt forrentede lån forstsat det billigste. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de aktuelle renter er absolut meget lave set i historisk perspektiv.