Billige menuer på kajkanten

Der er rod med vinkortet, men de vine, vi fik, var til gengæld dejlige. Maden er bestemt også i orden, og det oven i købet til særdeles hæderlige priser

Max Melgaard Glavind
Blåmuslingerne var aftenens højdepunkt. De var særdeles veltilberedte.
Fødevarer 5. november 2011 05:00

Panorama 3 gafler Næsten helt ude ved kajkanten ligger Havnehuset i Aalborg. Et hus der har skabt rigeligt med avisoverskrifter gennem årene. Og et hus der er særdeles markant rent arkitektonisk på havnefronten. I huset er der to restauranter. I den ene ende ligger Fusion, der på et højt og dyrt plan forsøger at kombinere det klassisk europæiske med det asiatiske. Og i den anden ende ligger Panorama. Her forsøger man at blande det gode middelhavskøkken med et strejf af det nordiske. Og det vel at mærke til nogle helt andre priser, hvor alle kan være med. Fælles for begge restauranter er, at de ikke ligger på Aalborgs hovedstrøg, når det drejer sig om spisesteder. Men fælles er også, at de er omkranset af en vidunderlig udsigt. Der er simpelthen panorama-udsigt til alle sider. Panoramas menukort kommer vidt omkring. Ikke at det er overfyldt, men der er kort og godt noget for enhver smag. Og så har stedet en billig menu. Tre retter koster 229 kroner, og det er faktisk et røverkøb, for kvaliteten er ganske fin til prisen. Vælger man vin til, koster to retter 260 kroner og tre retter koster 350 kroner. Igen: Det er faktisk ganske billigt, kvaliteten taget i betragtning. Rod med vinen Der er også en a la carte-afdeling. Den napper Deres udsendte, mens medspiseren napper menuen. Inden vi når så langt, starter vi med at bestille vand og vin. Udvalget af vine er ikke specielt stort, men det ser lovende ud. Vi falder omgående for Chablis La Piereellée, som står til beskedne 249 kroner på kortet. Det er dog ikke den, vi får serveret. I stedet får vi Chablis 2009 Domaine Jean-Claude Martin, som faktisk er en smule bedre, så vi er i stand til at tilgive. Men vi fik ingen besked om, at der blev serveret en anden vin, end den vi bestilte. Vi brokker os en smule og bestiller med det samme rødvin. Her viser det sig, at flere af vinkortets vine i mellemklassen ikke findes. I stedet kan vi få en portugisisk vin og en ripasso, som ikke kan læses af kortet. Og den slags har vi ikke lyst til, så i stedet springer vi på en brunello: Tenuta di Fossacolle, som står på vinkortet. Og får i stedet en brunello fra Argiano. Enkeltmarksvin fra L'Orciaia. Det er bestemt også en fantastisk vin. Men vi vil anbefale Panorama at afstemme vinkortet med hvad der rent faktisk står på hylderne. Men også velsmagende vine Ikke mere brok: For det var bestemt nogle gode vine, vi fik serveret. Chablisen var en typisk hvid Bourgogne med kun lette syrestrejf, og det gjorde den tillige perfekt som aperitif, mens vi ventede på maden. Og brunelloen var en flot, tæt, velduftende, stor vin, som også skabte lykke. Ren velsmag. Fra menuen var der flere valgmuligheder blandt forretter (bruschetta og blomkålssuppe), hovedretter (farseret perlehønebryst, dagens middelhavsfisk eller steak) og desserter (nøddekurv eller chokolademousse). Vi vælger suppe, fisk og nøddekurv. Fra a la carte-afdelingen vælges blåmuslinger, gamberoni og tiramisu, Så kom tjeneren med forretterne. Blåmuslingerne bestod af en ordentlig skudefuld. De var velkogte og lå en en velsmagende suppe smagt til med fløde og garneret med urter. Muslingerne var ubestridt de bedste, jeg har fået i år. Suppe og muslinger var i perfekt harmoni. Velsmagende og lækre. Og helt klart også aftenens clou. Blomkålssuppen blev serveret lidt anderledes: Først kom der en dyb tallerken på bordet. Heri lå der tynde skiver af blomkål, pesto og crouton'er. Siden kom tjeneren med en lille kande med suppen, som blev hældt over. Det var ganske elegant serveret. Og en god suppe, der smagte præcist af det, den skulle: Blomkål. Fisk og rejer Fra menuen kommer hovedretten, der hedder dagens friske Middelhavsfisk. Det er en skindstegt multe. Den er anbragt på en bund af frisk, grøn tagliatelle vendt i pesto. Det var serveret med en lækker langtidsstegt tomat og en citron overskåret i zig-zag-mønster toppet med lakserogn. Når man så vred citronsaft over fisken, dryssede det med rogn. Fint lille Gimmick. Tomaten og citroen gik igen ved den anden hovedret: Gamberoni. Gamberoni er i min verdensopfattelse nogle særdeles store rejer. Her var der tale om to spyd med tigerrejer. Altså store rejer, men ikke oppe i sumo-bryder-klassen som jeg havde forventet. Men det er efterhånden standard i de fleste italienske spisehuse, at gamberoni er tigerrejer. De smagte såmænd også udmærket. Valuta for pengene Rejerne var serveret med nogle brændte urter: Bønner, sukkerærter, kål, champignon, asparges med mere. Den brændte/hårdt stegte side gav en spændende afsmag af dem. Og så var der en skål med halve, stegte kartofler. Samt rigeligt sovs baseret på hvidvin og safran. Vi fik en lang, god pause inden desserterne, og dermed fik vi også god tid til at nyde vores vin. Desserterne var tiramisu og nøddekurv. Nøddekurven var stor og bastant. I bunden lå friske frugt, og ovenpå lå der to store kugler af en glimrende italiensk is. Det var en portion af en størrelse, der kunne feje enhver form for sult helt af banen. Så det er en ganske fin dessert. Det må man også sige om den lille delikate tiramisu. Regningen endte på 1243 kroner. Heraf er omkring 700 kroner brugt på vin. Og går man alene efter Panoramas menuer, så kan det gøre noget billigere. Kvalitetsmæssigt er a la carte lidt bedre end menuen, men også kun lidt. Faktisk må man konstatere, at stedets menuer giver rigtig god valuta for pengene. Fordi menuen virker noget mere spændende, end de mange tilbud, man kan få på Aalborgs restaurations-strøg på Ved Stranden. Restaurant & Café Panorama Ved Stranden 4, Aalborg Tlf: 9835 3234 Mandag-fredag: 11:30 til 22 Lørdag: 12 til 23 Søndag 12 til 21

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...