Billige vinterdæk kan værelivsfarlige

Taiwanske discountdæk forlænger bremselængden ved 100 km/t med op til 18 meter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vinterdæks evner på is- og sneglatte veje er så meget bedre end sommerdæks, så et lovkrav om at køre på vinterdæk i vinterperioden burde nok også udvides til Danmark.

Kabuunk! Sådan startede morgenen på den første arbejdsdag mellem jul og nytår. Med et tordenbrag - midt i snevejret. Så har man hørt og set det med, lød det med garanti fra de danskere, der skulle af sted fra den buldermørke morgenkvist. Men heldigvis har vi jo vinterdæk på bilen, har de med garanti også ymtet, hvis de ellers havde husket at skifte "sko" på bilen. Og det er der efterhånden mange, der har gjort. Hvis man skal tro en frisk optælling fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, kører 58 procent af danskerne rundt på vinterdæk. Problemet er imidlertid, at vinterdæk også kan sende bilerne på slingrekurs. Markedet bugner nemlig af billige dækmærker, der har elendige egenskaber på våde vinterveje, som vinteren. En tysk test, der er offentliggjort i denne uge, afslører, at der er 17,8 meters forskel på bremselængden ved 100 km/t alt efter, om man vælger et rigtigt fint vinterdæk som Continental WinterContact eller køber billige vinterdæk til halv pris fra taiwanesiske Nankang. Prisforskel: 500 kr. Det gode tyske vinterdæk skal bruge 52 meter på at bremse ned fra den hastighed på en våd vintervej, hvorimod en VW Golf med vinterdæk fra Nankang ryger helt ud på 69,8 meter. Bremselængden kan være livsfarlig lang, idet bilen med Nankang dæk kun er bremset ned til 50 km/t, når testkøretøjet med Continental dæk holder stille. En hastighed, der kan være dødelig ved en kollision. Prisforskellen mellem det der kan være liv og død, er omkring 500 kr. per dæk, viser avisen oplysninger. Et fint dæk til en VW Golf koster omtrent 800-900 kr., hvorimod discountmærkerne typisk koster mellem 400 og 500 kr. Dumper med et brag Den tyske test, der er foretaget af Europas største bilmagasin, Autobild, viser med al tydelighed, at man ikke bør spare på vintersutterne til bilen. Fire andre, mere eller mindre ukendte dækmærker, dumper nemlig også med et brag. Dækket fra Nexen ryger ud på 60,5 meter, typen fra Tigar bremser på 58,9 meter, der er lidt længere end Trayal-gummiet, der bruger 58,7 meter. Selv det bedste af de billige dæk, Maxxis, kurer 5,9 meter længere end bilen med Continental. Det svarer til at bilens hastighed er på 30 km/t, når Golfen med de bedste dæk holder stille. Alle dæk er testet i dimensionen, 195/65 R15, der er en særdeles populær størrelse herhjemme, især til biler i VW Golf-klassen. Dæk fra Taiwan og Kina Dækkene stammer overvejende fra lande, hvor bilisternes sikkerhed ikke er noget man bekymrer sig synderligt om, blandet andet stammer Nankang fra Taiwan, Nexen er koreansk og Maxxis er fra Kina. Skeptikere vil måske anføre om den test overhovedet er brugbar herhjemme, hvis gummiet alligevel ikke kan købes i butikkerne. Men det kan dækkene, desværre. Alle testens billigmærker er repræsenteret herhjemme, undtagen Tigar, som vi ikke har kunnet opsnuse på hylderne hos nogle dækcentre. Også dårlig på tør vej Der er også ringe trøst at hente, hvis man tester dækkene på en knastør vintervej. Referencedækket fra Continental bremser ned på 44,2 meter. Og Nankang dækket er igen på katastrofekurs med sine 49,5 meter. Autobild anbefaler, ikke så underligt, at man holder fingrene langt væk fra de helt ukendte dæktyper, der i værste fald kan øge bremselængden til katastrofale længder. I stedet bør man investere i et anerkendt fabrik, der har fået gode anmærkninger i en af de mange test af vinterdæk, der offentliggøres hvert efterår. Eksempelvis den fra FDM, som er lavet i samarbejde med tyske ADAC.