Billigere busbillet i regnvejr

Frem til 1. oktober kan du køre billigere med bybusser i Nordjylland, hvis det regner - og du har en mobiltelefon.

Sophie Presiler Nørgaard,
Fra 1. til 9. september kan nye studerende - og alle andre - køre med bussen for fem kroner Arkivfoto: Lars Pauli
Naturvidenskab 1. september 2010 20:58

Næste gang du ramler ind i en øsregnvejrsdag, kan du lade cyklen stå med god samvittighed. Det koster nemlig kun en 10'er at sætte sig ind i bussen. Nordjyllands Trafikselskab har de forgangne måneder haft succes med at tilbyde særligt billige mobilbilletter til nordjyderne. Kampagnebilletten kalder trafikselskabet selv Gak Gak, og den købes også netop ved at sms'e GAK GAK til 1271. Gakket billet-tilbud NT har indtil videre introduceret to billetter i deres Gak Gak-kampagne og mener, det virker positivt i forhold til at få nordjyderne til at benytte kollektiv trafik. NT fortæller, at en tredjedel af Gak Gak-billettens købere ikke vil have rejst med bus, hvis ikke det havde været muligt at købe den særlige kampagnebilllet over mobilen. - Det er et højt tal og stemmer det overens med det totale antal solgte Gak Gak-billetter, betyder det, at vi med Gak Gak-billetten er lykkedes med at få rigtig mange nye kunder ind i bussen. Den udvikling håber vi naturligvis fortsætter med den nye Gak Gak-billet, fortæller NT's direktør Christian Roslev. Tilbud til en regnvejrsdag Frem til 1. oktober tilbyder NT, at man på dage, hvor vejrudsigten lover mere end 1 mm regn, kan hoppe på de gule og røde by- og metrobusser i hele region Nordjylland for kun 10 kroner. - Vi ved, at vi har mange kunder, der vakler i mellem cyklen og bussen, når det ser ud til at blive regn. Det er lige netop disse kunder, vi gerne vil gøre valget lidt lettere for, ved at tilbyde at de kan hoppe bybussen ekstra billigt, når det lover regn, fortæller NT's direktør Christian Roslev. Gak Gak-billettens gyldighed den følgende dag vil blive fastlagt og opdateret dagligt fra klokken 16.00 ud fra udsigten på TV 2's Vejrcenter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...