Billigere medicin

Region Nordjylland sparer 72 millioner kroner i medicintilskud

Region Nordjylland oplever for første gang et fald i udgifterne til receptpligtig medicin.

Region Nordjylland oplever for første gang et fald i udgifterne til receptpligtig medicin.

NORDJYLLAND:Øget brug af kopimedicin og prisbevidste praktiserende læger.

Det er to af de væsentlige forklaringer på, at Region Nordjylland i år sparer 72 millioner kroner på tilskud til receptpligtig medicin.

Kun en influenzaepidemi eller hvis en omgang kold lungebetændelse sender halvdelen af nordjyderne i sygesengen kan vælte regnskabet.

- Det er en positiv udvikling, vi allerede sidste år oplevede i de øvrige regioner, som nu altså også slår igennem i Nordjylland. Det er dejligt, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Alene licensudløbet for det antipsykotiske lægemiddel Zyprexa betyder en besparelse på 20 millioner kroner for Region Nordjylland. Zyprexa er nu erstattet af et langt billigere kopipræparat.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.