Billigere ophold til anbragte unge

En tidsel i budgetbuketten

Carl Åge Østergaard
Paul Rode Andersen (SF): - Økonomien er dramatisk ringe. Foto Kim Dahl Hansen
Skolevæsen 1. oktober 2011 11:00

Børn, som er fjernet fra forældrene, får ikke længere nødvendigvis det bedste tilbud om anbringelse og behandling. Det er en af tidslerne i den buket af besparelser, som SF har bundet med Venstre og konservative. Det erkender SFs Paul Rode Andersen. De afdelinger, som tager sig af anbringelser får skærpede krav om at kigge efter billigere tilbud, siger han. Flere og flere børn anbringes uden for hjemmet, fordi kommunerne er pligtige til det. Paul Rode siger, at han er er nået til den erkendelse, at politikerne ikke længere kan forsvare at se området som udelukkende behovsstyret. Kommunen er nødt til også at forholde sig bevidst til prisen for anbringelser, både når det gælder børn og voksne med f. eks. psykiske lidelser. Millioner til ny skole Paul Rode er derimod god tilfreds med, at det er lykkedes at holde skoleområdet, ældreomsorg og daginstitutioner fri for besparelser. Der skal ikke nedlægges skoler og undervisningstimetallet opretholdes. Oven i købet tilføres der den nye midtbyskole 2,4 mio. kr. De skal bruges til at afbøde virkningerne af, at byggeriet er forsinket. Skolen er først klar til brug midt i skoleåret 2012-13. - I SF er vi fuldt bevidste om, at Frederikshavns økonomi er dramatisk ringe, og at denne budgetaftale ikke løser de langsigtede problemer, hedder det i en pressemeddelse fra SF.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...