Billigere vintersol hos MyTravel

14. september 2002 08:00

MyTravel, der bl.a. omfatter Tjæreborg Rejser og Spies, har nedsat priserne på nogle af de mest populære rejsemål til vinter. Sammenligner man sidste års prisliste med listen for i år, ligger priserne i gennemsnit 300 kr. lavere på rejser til De Kanariske Øer, Madeira og Gambia, oplyser selskabet. MyTravel har valgt denne strategi i kampen mod priser, der bliver sat ned i sidste øjeblik. - Folk oplever, at priserne svinger op og ned. Det skaber uro og i sidste ende giver det hele rejsebranchen et lidt utroværdigt skær. Derfor sætter vi en pris, som fra starten er attraktiv. Det er en fordel for både kunder og for os, oplyser adm. direktør Bjarne Hornbæk, MyTravel i Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...