Billigst at studere i Aalborg

I Aalborg rækker pengene længere for de studerende end andre steder. Det er der to gode forklaringer på.

Søren Beukel Bak
De nye studerende bliver budt hjertelig velkommen til Aalborg med morgenkaffe på Gammel Torv, men der er andre fordele ved at studere i Aalborg. Arkivfoto: Michael Bygballe
EMNER 1. september 2009 01:02

Når titusindvis af nye studerende landet over tirsdag tager fat på studierne, så tager mange af dem også fat på at gældsætte sig selv. SU'en på godt 5000 kroner om måneden dækker ikke leveomkostningerne for ret mange. Mange boliger Men ved at vælge Aalborg som studieby er det muligt at strække pengene. Det er billigt at bo til leje i Aalborg sammenlignet med især København og Århus, og samtidigt er det betydeligt lettere at finde et sted bo. Aalborgs kompakte størrelse betyder også, at de fleste transportbehov kan dækkes med en cykel. Den røde løber - SU'en rækker længere, hvis man vælger Aalborg. En lang række uddannelser kan man tage i mange byer, men i Aalborg ruller byen jo nærmest den røde løber ud for nye studerende, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Et godt sommerferiejob og økonomisk omtanke kan også sikre en fornuftig økonomi. Daglige køb af færdiglavet mad og cafébesøg kan hurtigt slå bunden ud af en spinkel økonomi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...