Bilmærke sagsøgt efter kendis' trafikdrab
Det var en fejlfuld Porsche, der var skyld i Paul Walker og vennen, Roger Rodas, død, mener enke.
Opdateret kl. 17:02
Da Hollywood-stjernen Paul Walker og vennen Roger Rodas i november 2013 omkom i en bilykke, var det ikke selvforskyldt.
Forklaringen til den dødbringende ulykke skal i stedet findes i en række fejl ved selve bilen.
Det mener Kristine Rodas, der var gift med Roger Rodas, som kørte bilen.
Derfor sagsøger hun nu det luksuriøse bilmærke Porche, der er producenten bag bilen, som Rodas og Walker omkom i. Det skriver MSN.com.
Ifølge sagsanlægget havde Carrera GT-modellen fra 2005 fabriksfejl og en dårlig affjedring, der forårsagede ulykken.
Myndigheder har ellers angivet for høj fart som årsag til ulykken, men det nægter Kristine Rodas at tro, da bilen ifølge hende kun kørte omkring 90 kilometer i timen. Ifølge MSN.com har Porsche indtil videre ikke villet kommentere sagen.
Paul Walker var især kendt for sin medvirken i "The Fast and the Furious"-filmene. Han og Roger Rodas havde været til et velgørenhedsarrangement, da de på vej hjem mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ, hvorefter bilen brød i brand. De blev begge erklæret dræbt på stedet.
Newspaq
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.