Bilsalget drøner frem
I februar købte danskere 21 procent flere nye biler end for et år siden

Det er de små brændstoføkonomiske modeller, der er mest populære.
NORDJYLLAND:Danskerne er fortsat vilde med at købe nye biler, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den samlede mængde af biler steg med 6 pct. i februar i forhold til januar.
Det er især ældre og lidt større biler, der udskiftes med mindre og mere benzinøkonomiske modeller. I februar blev der i alt registreret 14.731 nye personbiler, hvilket er rekord for februar måned. Sammenlignet med februar i fjor er der tale om en stigning på ikke mindre end 21 pct.
Fremgangen er størst blandt de mindre og mere benzinrigtige modeller.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.