BILSYN+NV-2

København, fredag /ritzau/ SBI har suspenderet udebliverbetaling for hele den kommende uge - uge 9. Bilister, der for længst har bestilt en tid på mandag, vil ikke få deres bil synet, idet mandag skal bruges til at rydde de mest akutte syn af vejen. Tirsdag vil de, der møder op til en bestilt tid, blive synet, men direktør Jesper Hansen siger, at kunderne på grund af den seneste tids usikkerhed kan gøre, som det passer dem, dvs. også vælge at udsætte synet uden at blive afkrævet betaling. Onsdag forventer direktøren, at forretningen i de 69 synshaller kører som normalt. Puklen af ikke-synede biler er på godt 50.000 køretøjer. Jesper Hasen forventer puklen afviklet i løbet af tre til seks uger, idet SBI har indkaldt færre biler til syn i de nærmeste uger. /ritzau/