Hjørring

Biltrafik i gade redder ikke butikker

- Man skal udvikle Hjørring som handelsby - ikke afvikle den. Sådan siger Christina Østergaard, som driver Bianco Footwear i Østergade. Hun er i bestyrelsen for Hjørring Handelsstandsforening

Gågaden i Østergade har i flere år været diskussionsemne. Foto: Hans Ravn

Gågaden i Østergade har i flere år været diskussionsemne. Foto: Hans Ravn

Foreningen er kommet i splid med sig selv, fordi en større gruppe af medlemmerne, som beskrevet i NORDJYSKE i går, er gået til politikerne med et åbent brev, hvor man beder dem revurdere den nye gågade. Efter deres mening ødelægger den nemlig handelslivet i midtbyen. - Hvis en kørebane i gågadesystemet kan rette op på butikkernes samlede salg og give forbrugerne deres købelyst tilbage, vil jeg da tilslutte mig idéen og samtidig opfordre andre byer til at nedlægge deres gågade og i stedet lave en trafikeret vej, siger Christina Østergaard som en ironisk kommentar til sine kollegers ønske om genindførelse af trafik i Østergade. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende By&Liv Hjørring fredag