Biltyv afsløret af gps
Bil stjålet i Aalborg fundet via firma, der havde produceret gps’en
AALBORG: En aalborgensisk bilist fik i weekenden sin stjålne bil hurtigt tilbage, efter at bilen var forsvundet.
Bilisten alarmerede vagtcentralen hos Nordjyllands Politi lørdag formiddag.
Mandens bil, der var parkeret på Th. Sauers Vej i byen, var blevet stjålet fra parkeringspladsen imellem fredag eftermiddag 20. oktober og tidligt lørdag formiddag 21. oktober, lød meldingen.
Bilisten kunne dog fortælle, at bilen var udstyret med gps.
Bilisten kontaktede derfor det firma, der havde lavet gps’en for at høre, om de ikke kunne hjælpe.
Det kunne de godt. Faktisk så godt, at de kunne skaffe gps-koordinaterne på bilen, hvor den nu holdt.
Koordinaterne blev straks sendt til sendt videre til vagtcentralen, som sendte en patruljevogn af sted til den adresse, som koordinaterne angav.
Patruljen bankede på ved adressen, hvor bilen var parkeret, og beboerne havde noget af et forklaringsproblem med den bil i indkørslen, der egentlig ikke var deres, lyder det i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Beboerne blev anholdt, sigtet for biltyveriet og taget med til stationen, hvor de måtte forklare sig, før de igen blev løsladt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.