Biltyv var lige lovlig kæk

Dagen efter at en bil var stjålet på et værksted, kørte en 34-årig mand rundt i den og blev opdaget af en af de ansatte fra værkstedet

Asbjørn Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen
Tyverier 11. august 2017 19:59 - Opdateret 11. august 2017 20:02

FREDERIKSHAVN: En 34-årig mand fra Nørresundby var lige lovlig kæk, da han dagen efter et biltyveri på et værksted i Frederikshavn kørte frejdigt rundt i den stjålne bil.

Bilen - en ikke-indregistreret blå Suzuki Celerio - var blevet stjålet natten til torsdag, og torsdag aften blev bilen spottet af en af de ansatte på værkstedet, der på Understedvej i Frederikshavn opdagede, at den stjålne Suzuki kørte lige foran ham.

Han kontaktede politiet, og en patrulje blev straks sendt af sted til adressen, hvor betjentene fik standset bilen.

Føreren, en 34-årig mand fra Nørresundby, havde pludselig noget af et forklaringsproblem. Han blev anholdt, sigtet for biltyveri, og taget med til stationen, oplyser Nordjyllands Politi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...