Tyverier

Biltyveri og brand i Agersted

AGERSTED:Mandag aften klokken 20.30 måtte Falck rykke ud med brandbilerne til en gård i Agersted. Her var der ild i et tørreri. Det lykkedes dog at få alle husdyrene ud af den brændende bygning og få slukket branden. Alt tyder på, at det meste af bygningen var brændt, og årsagen til branden er endnu ukendt, oplyser Frederikshavn Politi. Der vil nu blive foretaget en brandteknisk undersøgelse for at få fastlagt brandårsagen. AGERSTED: Natten til mandag fik ejeren af en VW Polo sin bil stjålet fra adressen i Agersted. Bilen dukkede dog op på en parkeringsplads på Erantisvej i Dronninglund senere mandag eftermiddag. Her kunne politiet konstatere, at bilens lås og tænding var brudt op, men ellers var der ikke sket skade på bilen. Ejeren har fået sin bil tilbage. BRØNDERSLEV: Syv af de andelsboliger, der netop nu er ved at blive opført i Ådalen i Brønderslev har haft uindbudte gæster. Tyvene har opbrudt ruderne til husene og er stukket af med 40 pakker parketgulv.

Forsiden