Bindebreve var gækkebrevenes forløber
Gækkebrevenes forløber var de tyske bindebreve, der har været brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet.
Et bindebrev var også et drillebrev.
Man kunne blive bundet med bindebrev på sin navnedag eller på én af de fire tamperdage. Det gjaldt om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det, og dermed "binde vedkommende".
Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tynd tråd eller tegnet. Og så skulle den, der ikke kunne slippe "fri", traktere med et eller andet.
Forventningerne om gildets traktement kunne være beskrevet i et kortere eller længere vers, f.eks. som i et brev, der blev sendt til den 15-årige Birte Hansdatter på Fyn.
Hun havde fået brevet fra en veninde, hvilket afspejler sig i ønskerne om mad. Breve mellem unge mænd kunne indeholde andre ønsker fordringer, f.eks. godt øl, brændevin og tobak.
Bindebreve kunne, i modsætning til gækkebreve, have flere afsendere. En vennegruppe kunne rotte sig sammen om at afkræve en fest. Men det kunne også være kærlighedsbreve - sendt mellem forelskede parter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.