Bing afbrød dansktime

Gymnasieklasse vidste ikke, at de havde vundet konkurrence, før Jørgen Bing pludselig afbrød deres dansktime

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

1.O var i gang med de sidste minutter af en dobbeltlektion i dansk, så energien fra den megen sukker var muligvis tiltrængt.Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Fiskekroge, batterier, køllepasta, lak, lim og sprit må man komme i de røde miljøkasser. I hvert fald når det er 1.O fra Hjørring Gymnasium og HF-Kursus, der skal gætte.

- I var suverænt den klasse, der kom med flest bud. Rigtig mange var gode ideer, og nogle vil jeg karakterisere som opfindsomme, sagde Jørgen Bing (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget, da han fredag overraskede 1.O midt i en dansktime.
Gymnasieklassen deltog, i forbindelse med studiestartseventen Hjørring Live, i en sidekonkurrence, hvor der skulle gættes på, hvad man må komme i de røde miljøkasser, som er uddelt til alle grundejere.
1.O var med 71 rigtige svar det hold, der klarede sig klart bedst. Derfor kom Jørgen Bing og Anne Birgitte Gehrt fra kommunens Team Globale Spor og Affald fredag forbi med præmien, en rød miljøkasse fyldt med slik og andet godt.
Med konkurrencen ønskede Hjørring Kommune at skabe fokus på farligt affald.
- Når man flytter hjemmefra glemmer man lidt, hvad man skal gøre med det farlige affald, fordi det tog forældrene sig af, siger Anne Birgitte Gehrt.
Det skriver NORDJYSKE søndag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.