Bingo-penge til Aalborgs idrætsklubber

Fodbold 14. juni 2003 08:00

AALBORG:Idrætsforeningerne i Aalborg har de seneste uger sendt bjerge af ansøgninger om Tv-bingo penge til SIFA (Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg) - efter direkte opfordring fra SIFA's formand på repræsentantskabsmødet for en måneds tid siden. Uddelingsudvalget har netop til 24 af SIFA's foreninger uddelt knap 84.000 kroner i tilskud til sommerens forskellige rejser og stævner i ind- og udland. En del af modtager-foreningerne vil blive præsenteret i TV-Bingo hen over sommeren. Blandt dem, der har modtaget større beløb kan nævnes: Aalborg Idrætsgymnastikforening, der skal have sine spring/rytme-piger dels til Danmarksmesterskab og dels til en international gymnastik- og dansefestival i Alicante, Spanien, Aalborg Changskal til en international fodboldturnering i Leers, Frankrig med små 60 fodbolddrenge, B 52/AFCsender sine dame/juniorspillere til Holland Cup, Klarup BMX Klub har fået penge til en række stævner rundt omkring i Danmark. Der er også blevet penge til to ishockeypiger fra AIK's ungdomsafdeling, der skal på elitetræpå en skole i Sverige, og til Vadum Idrætsforenings gymnastikafdeling, der skal til fællesstævne på Samsø. Med denne uddelingsrunde er der i alt år til nu uddelt lige under 300.000 kroner til SIFAs medlemsforeninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...