biograf palads 1-2-3

Dyrene i Hakkebakkeskoven vises i uge 14 i biografen Palads 1-2-3.Foto: Filmkompagniet
1. april 2017 08:00

I programmet for uge 14 i biografen Palads 1-2-3 er der tre premierefilm.

Torsdag d. 6. april kl. 10:30 afholdes der SeniorBio, hvor der vises "Kongens Valg".

The Boss Baby (Filmkompagniet):

Fra DreamWorks Animation og instruktøren af Madagascar kommer der nu en helt anderledes baby.

Han går i jakkesæt, styrer sin familien som en effektiv virksomhed og så har han hovedrollen i DreamWorks’ The Boss Baby.

The Boss Baby er en underholdende historie om vigtigheden af familie, og hvordan en ny babys ankomst har indflydelse på hele familien, især når historien er fortalt fra en meget fantasifuld og til tider noget utroværdig 7-årig storebrors synspunkt.

Dyrene I Hakkebakkeskoven (Filmkompagniet):

Klatremus og den søde Morten Skovmus bor sammen med alle deres dyrevenner, men Mikkel Ræv har en kedelig tendens til at ville spise de mindre dyr. Det lykkes ikke, og Mikkel bliver så sulten, at han forsøger at stjæle Bagermester Harepus’ kager, men får i stedet fat i bagerlærlingens fejlslagne peberkager, hvor der er alt for meget peber i.

Med hjælp fra den store Bamsefar får Morten Skovmus indført en lov om, at man ikke må spise hinanden i skoven. Filmen er instrueret af Rasmus A. Sivertsen, der også stod bag den hyggelige “Jul i Bakkekøbing".

Animationsfilmen ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’ er baseret på børnebogsklassikeren skrevet af Thorbjørn Egner.

Ghost In The Shell (UIP):

I en ikke alt for fjern fremtid møder vi cyborgen The Major, og hendes mission er at stoppe verdens farligste kriminelle. De cyber-kriminelle. For The Major er kun sidste skud på stammen af cyber-forbedrede mennesker - og hvis hackere er et problem, når de kan trænge ind på bankkontoen og på Facebook-profilen ... så tænk, hvad der kan ske, hvis de kan få adgang til folks hjerner! The Major kommer sammen med sit team i Section 9 på sporet af cyber-skurken Kuze, der truer sikkerheden i Hanka Corporation. Men netop på denne opgave opdager Major, at hun måske har mere til fælles med Kuze, end hun bryder sig om.

Rupert Sanders har genfødt sagaen om The Major og de andre figurer i "Ghost in the Shell" efter den legendariske manga-tegneserie og de senere animations film og TV-serier. Historien går helt tilbage til begyndelsen og genskaber oprindelseshistorien med Scarlett Johansson i rollen som cyber-krigeren The Major. Danske Pilou Asbæk har en fremtrædende rolle som hendes kampfælle og ven Batou. På rollelisten finder man endvidere bl.a. ’Beat’ Takeshi Kitano, Juliette Binoche og Michael Pitt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...