Film

Biografen holder 100 års-fest med gratis film

FJERRITSLEV:Det bliver fejret med maner denne weekend, at der i år har været biograf i Fjerritslev i hundrede år. Fjerritslev Kinos Venner holder reception i Kino fredag eftermiddag, der er medarbejderfest fredag aften på Fjerritslev Gymnasium for alle de frivillige og operatørerne, og lørdag vises der gratis film for børn og næsten gratis film for voksne. De yngste børn kan om formiddagen se ¿Den lille ridder¿, ¿Den lille gris flyver¿, ¿Ernst på togrejse¿ og ¿Bennys Badekar¿, mens lidt større børn om eftermiddagen kan fornøje sig med ¿Chihiro og heksene¿. Om aftenen vises storfilme ¿Titanic¿, hvor billetprisen er som i gamle dage - to kroner. Søndag aften vises ugens film ¿Kærlighedens slør¿ gratis for medlemmerne. Desuden kan man i Galleri Kino en udstilling om biograflivet i Fjerritslev gennem tiderne, lige fra Hornums Biograf Theater, der fremviste levende billeder af skuespil og naturscenerier, til nutidens lille velfungerende kulturinstitution med bløde lænestole og surround-sound.