Biografen snart i mål
I maj står en ny version af Den gamle Biograf i Mariager færdig - det skal fejres med en dansefest
Opdateret kl. 16:08
MARIAGER: Murbrokker, stilladser og et virvar af hårdtarbejdende folk.
Siden sensommeren sidste år har forandringens vinde blæst omkring Den gamle Biograf i Mariager, og nu står den faktisk her i midten af maj fiks, færdig og atter klar til at tage imod gæster.
Og det har man blandt andet tænkt sig at fejre fredag 13. juni med en vaskeægte dansefest med spisning.
Bestyrelsen bag kulturhuset og den musikalske brugerforening, Rytmus, står bag festlighederne, hvor der er plads til 150 spisende gæster.
Da interessen for arrangementet allerede er stor, forventer man også, at der hurtigt bliver udsolgt, fortæller man.
Quality Street fra Aarhus kommer og underholder. Ved lejligheden tæller bandet fem mand. De faste medlemmer er Christen Frost, sax, Niels Nello Mogensen, bas, og Jesper Bo Knudsen, trommer - denne aften kommer også Martin Blom Hansen, guitar, og Josef Baumgartner, keys.
Dansefesten starter med spisning klokken 19, og man kan også fravælge mad. Billetter kan købes på www.himmerlandsbilletten.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.