Planteavl

Biologisk prøveklud

Overset natur i det åbne land er også værd at passe på

Per Willumsen er etnisk vendelbo fra Dronninglund. Det bruger han som undskyldning, når han blandt midtjyske bønder på Djursland skal forklare, hvorfor han ikke pløjer og dyrker, hvad dyrkes kan helt ind til sine hegn, hvorfor han har ladet et egetræ stå tilbage midt på en rationel mark, og hvorfor han går fløjtende langs hegnet og lytter til fasanskræp og nattergaletriller ved Nygård Å. Per Willumsen, der har boet 20 år på Nygård ved Trustrup, er ind imellem mere jæger end landmand, og det er baggrunden for, at han har været biologisk prøveklud som en af de fire første, danske landmænd, der har fået lavet en naturplan for sin ejendom, en bedrift på 316 ha, hvoraf de 66 ligger i brak, skov, eng og mose. På jorden dyrkes korn, løg og spinatfrø. I staldende produceres på årsbasis 700.000 slagtekyllinger. Naturplanen er lavet i samarbejde med den lokale landboforening og Landbrugets Rådgivning, Landscentret, i Århus som et pilotprojekt med Heidi Buur Holbeck som projektleder. Projektet er nu udvidet og tilbydes landmænd i bl.a. Nordjyllands Amt via landboforeningerne i Aalborg og Hobro. Projektet løber frem til 31. juli 2005 og skal danne udgangspunkt for en frivillig ordning, der kan tilbydes alle landmænd. Per Willumsen er gået ind i projektet, fordi han, som han siger: - Har et nært og kærligt forhold til naturen og gerne vil aflevere den i en bedre stand, end han modtog den. For vi har den kun til låns. På den anden side er der ikke tale om noget filantropisk foretagende. Landbruget er en forretning, og der er kun plads til den natur, der ikke umiddelbart står i vejen for produktionen. - For som vendelbo er man jo også kendt for at have et nært og kærligt forhold til sine penge, tilføjer Per Willumsen med et skævt smil. Men landmanden kan sagtens få penge i kassen samtidig med, at han gør en nyttig indsats for den lidt oversete natur, der findes i det åbne danske land. En helt ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser kommer for første gang med bevis for, at økologisk dyrkning har en gavnlig effekt på det vilde live i et markhegn, fordi flere arter kan overleve, når de ikke udsættes for sprøjtegifte. Der er konstateret 162 forskellige planter i et økologisk hegn og 115 i en konventionelt dyrket hegn. - Det betyder, at det nytter og gavner, hvis man lader en stribe land stå udyrket langs hegnene, man kan også lave sprøjtefrie randzoner, og man kan måske lægge sin brak mere naturvenligt. Nye EU-regler åbner mulighed for at lave smallere striber af brak, og det kan gavne den naturlige mangfoldighed i et hegn, pointerer Heidi Holbeck. Hun har lavet forslag til naturgavnlige forbedringer 12 steder på Willumsens ejendom. Et af dem er hegnet, hvor der er plantet et bælte med majs og solsikke, der også er til gavn for det vildt, som jægeren Willumsen gerne ser trives på sin ejendom. Til gengæld er hun noget chokeret, da hun ser, at et gammelt og derfor biologisk mere værdifuldt hegn er fjernet. Kun et enkelt og smukt egetræ, har bonden Willumsen ladet stå ensomt tilbage. Selve hegnet stod i vejen for etableringen af en ny stor mark efter mageskifte med naboen. - Nogle gange er der plads til begge dele, andre gange er der ikke, og det er - var jo dit hegn, medgiver Heidi Holbeck, da de to følges i marken for at besigtige resultatet. - Andre landmænd mener, jeg er tosset, når jeg lader træet stå, og jeg har også gravet en tilgroet dam op og vil skabe et lille nyt vådområde, for på den måde at give lidt igen til naturen, understreger Per Willumsen. - Man kan ikke erstatte det gamle selvgroede hegn, der biologisk set havde stor værdi, med en ny krebsedam. Det handler meget om viden, men det handler også om forskelle i det grundlæggende natursyn, siger seniorrådgiver Knud Tybirk fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling på Kalø. Brandmandens lov Han sammenligner arbejdet med at beskytte naturen i det åbne land med brandmandens arbejde. - Naturen står i flammer, og vi rykker som brandmanden ud for at redde, hvad reddes kan og begynder med at sprøjte vand på det, der endnu ikke er ild i, f.eks, stuehuset. Så pøser vi vand på det, der brænder for at redde eventuelle stumper. Bagefter genopretter vi det, der kan genopbygges, og i stedet for det, der helt forsvandt, må vi til sidst bygge nyt, forklarer Knud Tybirk. Mens biologen vil begynde med at bevare det, der kan bevares, vil landmanden i sin virketrang ofte begynde med at bygge nyt. - Viden og endnu mere viden, er vejen frem, tilføjer Knud Tybirk. - Og en lille smule holdningsændring, tilføjer Per Willumsen, der af visse kolleger bliver hånet for ikke at have fældet egetræet og for af være medlem af Danmarks Naturfredningsforening.